mandag den 25. februar 2013

Café Norden - Go' Kage, Go' Mandag




I dag var jeg så priviligeret at få fri fra skole (eller det museum vi befandt os på) kl 12.30. Så efter en ret ligegyldig ekskurtion med biologi til hovedstaden kunne jeg med god samvittighed og en sjælden mandagsglæde tage på café og shoppe lidt udsalg med Theis, som også havde fået fri fra Niels Brock. Vi tog på Norden og spiste cheesecake, og med en pose fuld af lækre udsalgsfund og maven fuld af kage tog jeg hjem efter den bedste mandag lææænge. Haps.

onsdag den 20. februar 2013

Flot Taber


Følelsen af at tage tog/bus-turen i skole på en time begge veje for at være i skole i 90 min. i morgen...

tirsdag den 19. februar 2013

Besøg & en festlig weekend i sigte!


Min sødeste,go'este Julie kommer og besøger vores lille by OG mit gym i weekenden!! 
Glæder mig til at få slappet af på et tidspunkt.. knokler med en masse for tiden, så ser meget frem til at vores klasse endelig skal afholde vores caféaften som vi har brugt oceaner af tid og gode nerver på at planlægge på fredag, og særligt til Josefines fødselsdag på lørdag som bare bliver smadder hyggeligt. Vi skal drikke drinks og spise middag og når det så bliver søndag, så kan jeg sove. Og sove og sove og sove...

mandag den 18. februar 2013

Dagens Griner


Min lillebror forsøger at bearbejde sit forliste forhold ved at skråle "I will survive" i en rigtig god teenage-falset til lyden af akustisk guitar. 

lørdag den 16. februar 2013

01.36 kreativ




Sidder og laver forslag til invitationer til min lillebrors konf.... meget natte-krea, men nu er jeg også klar til at sove!

Den Obligatoriske Lifesaver


Fik den uundværlige bog "God Mad - let at lave" af min mor igår. Det skulle være den idéelle "jeg er lige flyttet hjemmefra og kan ikke koge pasta"-redning og da jeg er meget kulinarisk hæmmet er det altså den perfekte bog for mig. Der står de simpleste ting, som hvordan man steger en bøf og hvad forkortelsen spsk (spiseske) betyder. Glæder mig til at komme igang med at lave noget mad og øve mig så jeg ikke er helt lost når jeg pludselig står med pander, kød og knive alene.

fredag den 15. februar 2013

Valentines Dinnerdate


Her er så tre beskedne billeder af den lettere asiatiske kærlighedsmiddag jeg lavede til min valentine. Da Theis ikke kan lide fisk, men kun skaldyr og jeg eeeeeelsker sushi fik vi altså sushi med krabbe, caviar og rejer, små forårsruller og risnudler (Og en god mængde vin og øl selvfølgelig!). Det var skide hyggeligt og den første middag jeg nogensinde har lavet HELT alene, så jeg var stolt og Theis var overrasket! alt som det skulle være. 

torsdag den 14. februar 2013

En Overnatning





I går gav min søde far mig og Theis en overnatning på Comwell hotellet i Holte. Det var rigtig hyggeligt at vågne op Valentinesmorgen til den lækreste brunchbuffet. Da vi havde tjekket ud tog vi et smut til kbh for at gå en tur i HC Ørstedsparken og kigge lidt butikker. Vi blev på Købmagergade interviewet af en fyr fra Aftenshowet om romantik fordi vi så så forelskede ud. Desværre var det kun mig der kom med i programmet og jeg ser meeeget ironisk ud, haha. Udover det holdte vi ikke ret meget Valentines Day i dag, da vi holdte det med god middag igår, det skal der nok komme lidt billeder af senere (:

onsdag den 13. februar 2013

Flytte Flytte Flytte

 


Eftersom mig og Theis flytter sammen til sommer har jeg klikket lidt rundt efter noget boliginspiration. Jeg er normalt ikke typen der går specielt meget op i indretning, og mærker som HAY og den slags får ikke mine øjne til at lyse. MEN! nu skal det så være. Fandt ovenstående billeder på noget boligblog og jeg har ud fra det fundet ud af at jeg SKAL have et "ægte tæppe" og utroligt mange hylder. Jeg er typen der roder virkelig meget, så det bliver spændende at se om gulvtæppet overhovedet bliver synligt i lejligheden. Jeg glæder mig i hvert fald lidt mere nu til at skulle sammensætte et nyt hjem.